Når du skal flytte, kan du komme ud for, at du skal rense dit gulvtæppe. Du er også velkommen til at gøre det, hvis du bare gerne vil have et rent gulv. 🙂

Du skal fylde rent varmt vand og sæbe i den beholder som hedder “reservoir eau propre + shampoo in solution tank” (på billedet vist som rent vand og sæbe). Der skal hældes én hætte rens (gulvtæpperens kan købes i dit lokale byggemarked) eller en hætte Ajax Universalrengøring i tanken.

For at få vandet ud på gulvet skal du tænde for knappen “spray” som sidder foran i venstre side af maskinen og hive i det lille sorte håndtag med mundstykket helt nede på gulvet. Når du er færdig med at spraye gulvet over, skal du slukke for “spray”-knappen igen.

Lad det trække i 15-20 min. og tænd derefter for knappen til højre som hedder “Vacuum”, og sug alt vandet op. Hvis det ikke har hjulpet på gulvtæppet, gentages det hele en gang til.

OBS: Hvis der kommer vand ud af overløbet (bag på maskinen), er det fordi at du skal tømme tanken med beskidt vand.
Du skal skrue den sorte omløber af som sidder sammen med selve slangen, og tage det gule låg op og af, så er hele tanken lige til at løfte og tømme i dit wc.

Husk at tømme og skylle begge tanke efter brug.

Det var det! Nu er tæpperenseren klar til den næste, der skal bruge den.