Livet på kollegiet

Kollegiet er meget mere et et tag over hovedet – det er et forpligtende fællesskab, hvor vi alle bidrager til det skønne liv. Vi rummer alle salgs studerende uanset hvad du læser og hvor i landet du kommer fra. Her er der plads til alle, som er elsker en god fest,  synes det er fedt at bo mange sammen og klar på dit livs næste eventyr!

Året på RHK

I løbet af året har vi en masse traditioner og årlige arrangementer på kollegiet. Du kan danne dig et overblik over arrangementerne på dette årshjul, hvor der blandt andet er Tagfesten, Galla og RHK Festival. Der er i øvrigt en masse vennefester i september, oktober, november, februar, marts, april og maj. Så frygt ej, at der er stille på kollegiet, selvom det ser tomt ud i årshjulet. Derudover er der en masse aktiviteter i de forskellige udvalg på kollegiet og på dit køkken. På facebook-grupperne “RHK aktiviteter (mit toilet løber, hvor er der fest?)” og “RHK” kan du bl.a. holde dig opdateret på, hvad der sker omkring dig.

Dagligdagen på dit køkken

Ud over de faste traditioner og arrangementer vi har på kollegiet i løbet af året, har vi også nogle faste rutiner i løbet af hverdagen. Blandt noget af det bedste har vi køkkenmadklub fra søndag-torsdag, hvor alle på køkkenet 1-2 gange om måneden laver mad til resten af køkkenet. På alle køkkener er der også en gang om ugen rengøring. Det foregår lidt forskelligt fra køkken til køkken, og bliver også kaldt lidt forskelligt som for eksempel Askepot, James, Uglen eller bare søndagsrengøringen.

En gang om måneden bliver der holdt køkkenmøde, hvor diverse ting fra nye skærebræt til køkkenture til TDC til rengøringsstandarder diskuteres. Flere køkkener laver kage til køkkenmøderne, så frygt ej, det er super hyggeligt og vigtigt at være en del af demokratiet både på køkkenet og til generalforsamlingerne på kollegiet.

RHK.dk anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies.