BEMÆRK: Grundet RHK Festival er indflytning fredag d. 2/8 og lørdag d. 3/8 ikke muligt, da parkeringsplads og adgangsveje er afspærret. Torsdag d. 1/8 og søndag d. 4/8 vil det være muligt, men må forventes besværliggjort. Har du spørgsmål til indflytning, kan RHK Festival kontaktes på festival@rhk.dk

Faciliteter

Fitnessrum (Bøffen)
Bøfrummet er kollegiets træningslokale som er åbent for alle kollegianere. Bøffen har et bredt udvalg af træningsudstyr til både styrke og cardio. Bøffen er åben for træning mellem 7:30-22.00, og musikken må startes kl 9.00 og skal slukkes fra kl 20.30.
Vaskeri
Kollegiet har sit eget vaskeri med både vaskemaskiner og tørretumblere. Man betaler for vask med sin chip via displayet i vaskerummet. Ledige maskiner kan ses på e-vaskeri appen.
Klik her
Sauna
Kollegiet har en dejlig sauna med tilhørende brusebad og isbad, og der bliver ofte afholdt fællesarrangementer og saunagus
Værksted
I kollegiets værksted finder du alverdens værktøj, maskiner og materialer til din indre byggemand-Bob. Her finder du f.eks. udstyret til at lægge click-gulv på dit værelse.
Have
Kollegiets have er det perfekte sted at slappe af og nyde udendørslivet. Her er der plads til bålhygge og grillmad med vennerne, samt masser af plads til aktiviteter. Om sommeren kan du solbade, læse en god bog i en liggestol eller bruge de hyggelige bordbænkesæt til at fejre fødselsdag. Uanset om du vil være aktiv eller bare nyde roen, er haven et skønt samlingspunkt for alle beboere.
Aktivitetszone
I underetagen finder du aktivitetszonen med bl.a. Poolbord, bordtennis, bordfodbold og TV med diverse spil. Alt udstyr er til fri afbenyttelse og er ofte omdrejningspunkt for diverse stævner og turneringer.
Aktivitetszone
I underetagen finder du aktivitetszonen med bl.a. Poolbord, bordtennis, bordfodbold og TV med diverse spil. Alt udstyr er til fri afbenyttelse og er ofte omdrejningspunkt for diverse stævner og turneringer.
Parkeringsplads
Kollegiets parkeringsplads har plads til biler og motorcykler. Hver beboer får udleveret et individuelt parkeringskort, som skal ligge synligt i bilruden.
Læsesal
RHK har en stor læsesal, hvor der både er grupperum og en stillezone, samt et lille bibliotek.
Læsesal
RHK har en stor læsesal, hvor der både er grupperum og en stillezone, samt et lille bibliotek.
Cykelkælder
Det er muligt at parkere sin cykel indenfor i kollegiets cykelkælder. Der laves cykelrazzia en gang om året i cykelkælderen, som varsles i god tid inden, på kollegiets facebookside.
Tagterrasse
I sommermånederne er tagterrassen på RHK åben! Her er der plads til læsning i solskin, et glas vin, en grillaften med vennerne og meget mere. En gang om året afholdes der desuden den berømt-berygtede tagfest!
Musikrummet
Kollegiet har et musikrum som alle kan få adgang til. Musiklokalet har både trommer, klaver og forskellige guitarer. Der må spilles i musikrummet fra kl 9.00 til kl 20.30.
Previous slide
Next slide

RHK.dk anvender cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores brug af cookies.